gno. mór m. (Gen. mós, Dat. mói, Flt. móar) ’Mo, Sand- eller Grusslette’. I Flt. er Móar nu i Navne undertiden i Udtalen blevet til Må (jfr. Overgangen fra Brúa- til Brå-, se under brú). I bestemt Form i Ental lyder det i Numedal og det meste af Telemarken Mogen, i det gamle Egdafylkes Område Monen. Sammensætning findes med vin (Møn < Mœn  på Voss, mulig også Møyen < Mœin  i Skedsmo).