gno. grǫf f. (Gen. grafar, Flt. grafar og grafir), ’Grav’. Betyder gravet Fordybning overhovedet, frembragt ved Menneskers Arbeide eller af Naturkræfter. I Betydning af Grav for døde Mennesker findes dog Ordet sikkert aldrig i Stedsnavne. Nutidsformer Grav, Grov med åben Vokal, Grøv. Findes, men meget sjelden, sms. med vin (Grǫfin, nu Grivi i Bø i Telem.) og heimr (Grafeimr). I enkelte Tilfælde er af et som Gårdnavn brugt Grǫf allerede i MA. dannet en svag Form Grofa (vel udgået fra Dativen Grǫfu), hvoraf det nuværende Navn Grue (oplysende her er det af et Gårdnavn opståede Bygdenavn Grue i Solør, skr. Gravar i Gen. 1224 i DN. I 6, men Grofu i samme Bøiningsform 1347 i DN. IV 256 og fl. St. i RB., Grafu i Dativ 1321 i DN. V 60 og i Gen. ofte i 15de Årh.). Jfr. gróf.