gno. hǫttr m. (Gen. hattar) ‘Hat’. Er meget brugt om Fjeldnavn, og ligger i denne Anvendelse til Grund for endel Gårdnavne; andre derimod, f. Ex. Hattestad (Hastad), ere at forklare af et Mandsnavn Hǫttr, der nu kun kjendes fra Gårdnavne (jfr. NG I s. 301).