gno. rǫð f. (Gen. raðar) ‘Rad’. Synes i den Anvendelse af Ordet, der ligger til Grund for dets Brug i Stedsnavne, at have betydet ’Grusryg, Grusbanke’. Har særlig været brugt om de lange Banker af Grus og Rullesten, gamle Moræner fra Istiden, som på begge Sider af Kristianiafjorden stryge gjennem Smålenene og Jarlsbergegnen (jfr. Norges Land og Folk I S. 7 og 14), og har der givet Ophav til en Del Gårdnavne. Er i disse Egne, ligesom også andensteds, nu Intetkjønsord, Raet. Rǫð forekommer som Ønavn (Radøen nordenfor Bergen).