gno. skógr m. (Gen. skógar og skógs, Dat. skógi, Flt. skógar) ‘Skov’. Findes selvfølgelig i mange, tildels gamle Gårdnavne. Sammensætninger med heimr forekomme (Skógeimr, Skógareimr), men ingen med vin. I de fleste Østlandsegne nu udt. Skau, idet óg er gået over til au. I disse Egne har den vanlige Skriftform i senere Tid været Skoug, en Form, som er urigtig, idet den indeholder en Sammenblanding af det opr. Skog med Udtalens Skau.