gno. ver n. (Gen. vers) ’Vær, Sted, hvor man opholder sig til visse Tider om Året for at drive Fiskefangst og anden ved Søen faldende Fangst’. Almindeligt i Navne langs Vestkysten og især i Nordland, oftest om små Øer eller Grupper af sådanne. I Regelen have sikkert de med dette Navn betegnede Steder opr. kun været beboede i «Værtiden», skjønt nu antagelig

Flertallet af dem have fast Bebyggelse. I flere Tilfælde blive Navne med fjorðr til sidste Led, hvis første Led ender med s, nu udtalte -vær eller -vør og skrives da også -vær (se fjord). Ver-, Vær- som første Led i Navne kan være af mange forskjellige Oprindelser, bl. a, komme af veðr, Veir, og af dvergr ’Dværg’.